Dette indlæg består hovedsaglig af status sms’er jeg har sendt til mine veninder de sidste par dage. Jeg samler dem her, så jeg (og i – for jeg kan se at vi er mange på Madammen nu og det er dejligt,) har styr på kronologien, når jeg engang skal læse tilbage. Vi forlod “historien” lørdag, hvor vi ventede på, at min far skulle have en kikkertoperation, som kunne stoppe hans indre blødning. Klokken 22 blev han kørt til kikkertundersøgelsen, jeg kørte Kæreste til stationen og vendte retur til sygehuset. Min mor og hendes veninde var taget hjem (forståeligt, min mor er syg og udmattet), så jeg var alene på hans stue, mens jeg ventede og prøvede at sove.
Status fra søndag morgen:
De vækkede mig kl 1 og jeg var hos ham på opvågningen og da han blev overført til en anden afd med mere overvågning . Vi har endnu ikke fået noget at vide, men de har gjort noget ved ham. Det kan jeg se. Han har fx en sonde i maven. Men om det har nyttet, det ved vi ikke endnu.
Klokken halv 4 i nat var der ro på den nye afd og jeg trissede tilbage til min seng på onkologisk afd, hvor jeg har “sovet” til klokken 8. Han har det skidt hertil morgen, trist, sur og mere besværet. Den nye afd er rigtig ubehagelig. Sygeplejerskerne er uvenlige, ignorere en, kigger dig ikke i øjnene og vender ryggen til, når man stiller spørgsmål. Også hvis man bare spørger efter toilettet. De er også sådan overfor min far. Det hør mig rasende.
Min mor og hendes veninde er her nu, så jeg tager til mine forældre i og får et bad.
Status fra senere søndag:
Lægen har været der og givet svar ang kikkertundersøgelse i nat: Der var for meget gammelt blod og mad til at de kunne se noget, så nu har de en sonde ned i maven, som suger gammelt tykt blod op og når det er oppe, så skal han have endnu en kikkert, hvor de vil finde blødningen og forsøge at stoppe det ved at brænde det.
Har det kun via SMS fra min mor. Er stadig hos mine forældre for at bade. Bliver også nødt til at tage en lur.
Han ligger pt på en slags intensiv afd, hvor man kun må have besøg af en ad gangen på stuen.
Sidste status søndag:
Jeg har været hjemme og bade og fået en lur og er netop retur.
Han har meget færre smerter i dag og det er godt at se. Så er han rolig på en anden måde.
Alt blod, der kommer ud af ham, er gammelt, hvilket tyder på, at blødningen måske er stoppet. Han har stadig en sonde, som hiver gl blod op af maven. Den har suget siden i nat, så der har været meget. Han har også haft gang i maven i dag og været meget på toilettet og der er også kommet en masse gammelt blod ud.
Summarum: Der har været en masse blod, som har trykket. Det er på vej ud og det letter hans smerter. At der kun er gammelt blod, tyder på, at blødningen er stoppet. Derfor ser man nu tiden lidt an, inden man laver kikkertundersøgelse. Jeg synes det er gode tegn. Det vil være så fantastisk, hvis blødningen er stoppet. Så kan han måske få kemo i løbet af ugen og få et bedre og mere værdigt forløb. Pt ser vi tiden an.
Jeg tager hjem og sover i nat. Og i morgen ordner jeg alt med hans forsikringer, bank og pension, så mor er begunstiget (de er ikke gift) og han kan også få en ret høj sum udbetalt allerede nu.
Status mandag formiddag
Han er i bedring.
Hans blodprocent er bedre og hans smerter er mindre. Han har også været i bad og må i dag spise.
De håber, at det skyldes, at blødningen har stoppet sig selv. (Men det kan også være fordi han har fået så meget blod.)
Han bliver i dag flyttet tilbage til kræft-afd (onkologisk) og det er vi glade for, for det er en rigtig dejlig afd med omsorgsfulde og kompetente folk.
Hvis de gode takter forsætter, skal han i gang med kemo-behandlingen hurtigst muligt. Den kan jo ikke redde liv, men den kan lindre.
Jeg har i dag fået styr på de fleste af hans finanser. Talt med hans bank, pension, forsikring osv, så han både kan få udbetalt nogle penge nu og så min mor er sikret bedst muligt ved hans død. (Men hun bliver ingen millionær.)
Status mandag til anden veninde:
Har været til møde på mit arbejde og vi talte om mine muligheder. Jeg tror jeg elsker min chef lidt. Hun var præcis, som en chef skal være. Så hun fyrede mig og jeg sagde tak. Nu kan jeg fokusere på min far hele sommeren, og så ansætter hun mig i et studiejob, når jeg er klar. Ren luksus.
Status til 3. veninde senere mandag:
Så! Har brugt dagen på min fars finanser og hold nu kæft, hvor er jeg god. Har talt med bank, pension, forsikringer, arbejde, revisor og sgu også mekanikeren. Der er styr på det hele nu – ellers bliver der det inden for 24 timer.
Nu kan vi slappe af og skal kun fokusere på at få en god sidste tid.
Jeg har aldrig været så stolt af mig selv før. Jeg løfter virkelig i denne situation og jeg kan mærke, at jeg godt kan klare det. Det er så rart at mærke.
Jeg er på vej op til ham nu. Hans fremgang forsætter. Det ser stadig ud som om, at blødningen er stoppet og han har været i bad i dag og er flyttet retur til den gode afd, hvor han har enestue og der er en seng til min mor eller mig. Fantastisk. Vi ser tiden an, andet kan man ikke gøre. Men det ser ok ud. Forhåbentlig kan han snart få noget kemo.
Sidste status mandag aften til min fars bedste ven, som er i Jylland og som ikke rigtig tør komme. Måske af frygt for din egen reaktion. Måske fordi han ikke vil se virkeligheden i øjnene:
Hej Onkel
Jeg har været på sygehuset siden kl 5 og må erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen. Hans blodprocent er faldet, hans smerter er steget, han har væske i hele kroppen. Det betyder, at det formodentlig stadig bløder et sted. Det de gør pt er at se tiden an og give mere blod + medicin som får blodet til at størkne. De overvejer alle muligheder og jeg er sikker på, at vi er i gode hænder, men det ser ikke godt ud.
Selvfølgelig skal du passe dine ting, dit arbejde og din familie, men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg tror, han har brug for dig. Han taler meget om dig og siger: “Xxx, han er min VEN.”
Der er pt ikke noget, der tyder på, at han får det bedre. Derfor tænker jeg også, at hvis du får en dag i den nærmeste fremtid, hvor der ikke er så travlt på hjemmefronten, så synes jeg du skal komme. Det er ikke for at lægge pres på, men fordi jeg tror, det vil gøre min far godt.
Jeg hilser ham fra dig hver dag og fortæller at du tænker på ham og hvad du har gang i osv, og det bliver han glad for.
Det var aftenstatus herfra.
Knus og kram
— — —
Og nu er det så tirsdag morgen. Jeg har sovet hos mine forældre og i dag skal jeg i min fars bank og ordne de sidste ting og ellers være hos ham. Jeg kan se, at det er en smuk sommerdag. Det er jeg glad for, at jeg kan se.
Kæreste har foldet sig ud den sidste uge og vist sig som en meget større støtte end jeg kunne drømme om, at nogen kunne give. Jeg stoler nu på hans kærlighed og jeg elsker ham helt utrolig højt.
I går talte jeg med en masse mennesker. Min fars chef, hans kollega, hans bankdame, hans mekaniker, hans ven. Alle var dybt berørt. Alle sagde, at min far var noget særligt. Bankdamen sagde, at det var kunder med en personlighed som hans, der gjorde det sjovt at være bankdame. Hans mekaniker laver synet gratis. Hans chef var grædefærdig. Der er så mange positive tilkendegivelser om min far i de her dage. Også fra sygeplejerskerne, som knytter sig til ham, de siger det selv. Det varmer helt utroligt.
I går aftes havde vi det faktisk hyggeligt sammen. Mine forældre og jeg. Der er styr på alt praktisk nu og mht hans krop, kan vi kun vente og se, hvad den finder på. Det er selvfølgelig frygteligt at vente, men det gør også, at vi kun kan hyggesnakke, tale om minder, smågrine lidt, drille hinanden.
Vi har som familie fået meget ros for vores måde at være på og at takle det på. Det varmer meget. Min mors veninde fra Jylland var her hele weekenden og hun var så imponeret over, at vi kan tale sammen, stille spørgsmål og være ærlige. Hun sagde, at hun ville huske i fremtiden, at man skulle gøre som os i situationer som denne. Vi taler også om alt. Om begravelse og ønsker. Og vi får sagt de ting, som skal siges. At vi elsker hinanden, at vi kommer til at savne. Vi kysser og holder om og holder i hånd. Der er ikke noget usagt. Jeg brænder ikke inde med noget og jeg er så glad for, at jeg kan sige til min far, at jeg er ked af det, men at jeg også ved, at der er et godt liv, der venter på mig. Jeg skal nok blive glad igen og verden ligger faktisk for mine fødder. Jeg kan gå i gang, når jeg er klar. Men fuck fuck fuck, hvor jeg elsker ham og hvor kommer jeg til at savne ham.
(Skrevet fra mobilen. Jeg korrekturlæser ikke.)
